Mit navn er Jørgen Nielsen, og jeg er 54 år gammel.

Jeg er borgmesterkandidat for de konservative på Langeland.

Her er historien om mit liv!

Jeg boede de første år af mit liv på Teglbakken i Rudkøbing.

Da jeg var 2 år gammel flyttede mine forældre til Tullebølle, hvor jeg er vokset op i Pellemarken.

Her boede mine forældre til deres død – min mor døde af kræft i 2010, og min far døde slemt dement i 2021, hvor han havde de sidste år af sit liv på Tullebølle Plejehjem.

Jeg er vokset op med en mor der var hjemmegående, og min far var sømand. Han var i de sidste 20 år af sit arbejdsliv Kaptajn i AP Møller, og som følge deraf har jeg været heldig, at se en stor del af verden som barn.

Jeg var i perioder taget ud af skolen, og var med min far ”på arbejde” – det er blevet til 5 større ture igennem min barndom, hvor jeg har set en stor del af østen – Japan, Hong Kong, Singapore, Taiwan, Korea. Ligesom landene i o g omkring den Persiske Golf har været besøgt. Derudover den amerikanske østkyst.

Den sidste tur jeg var med på, var som 11 årig, og der var skibene blevet til Containerskibe, som havde relativt kort tid i havn, så derfor så vi ikke meget på den tur. Tidligere var det stykgodsskibe, som godt kunne have flere dage i havn dengang. Det gav langt flere oplevelser.

Jeg husker turene som lange, og med afsavn til den øvrige familie hjemme, men også til de skole og lege kammerater, som jeg helt naturligt havde den gang.

Men det var dejligt at tilbringe tid med begge mine forældre.

Den gang var det at være sømand et mere afsondret erhverv end i dag, hvor de måske typisk er ude ½ delen af året, og hjemme den anden halvdel. Som jeg husker det, så var min far – indtil jeg blev en 18-20 år gammel – væk ca. 9 måneder om året.

Men jeg havde en god base hjemme i min mor, som var hjemmegående.

Jeg har også en bror – Jan, som er 13½ år ældre end mig. Han flyttede hjemme fra i 1977 for at læse i København, og det siger selv , at når jeg er født i 1971, så er jeg jo mere vokset op som et enebarn.

Min bror er gift med Lene, og de bor i Smørumnedre ved Ballerup, men har for godt 5 år siden købt sommerhus i Spodsbjerg, og er det som vi populært kalder for deltidslangelændere. De er begge gået på pension, og er rigtig meget på Langeland, så derfor ser jeg dem heldigvis langt mere i dag, end da de var på arbejdsmarkedet i den anden del af landet.

Så bortset fra min bror og svigerinde, deres 2 børn, svigerbørn og børnebørn, så er vores familie ikke så stor.

Min far voksede op på Nordsjælland – Hørsholm – som enebarn. Og stak til søs som 15 årig. Min farmor døde, da jeg var 3 måneder gammel, og min farfar havde vi desværre ikke ret megen kontakt til.

Derfor blev min mormor og morfar også en base for mig da jeg var barn.

Min mor havde 2 søskende – Grethe, som desværre døde ganske ung af kræft i 2001 – 55 år gammel. Hun efterlod sig sin datter Gitte – min kusine. Derudover havde min mor en lillebror – Carl Einar -født i 1950 – han var født med Downs syndrom, men formåede alligevel at blive næsten 67 år gammel, da han døde i 2017.

Han boede i mange år på bofællesskab i Brungårdsvænget i Lindelse, hvor jeg de sidste 20 år af hans liv var værge for ham.

Så vores familie er ikke voldsomt stor – jeg har jo mine egen 2 børn, Frederik fra 1997 og Christian fra 2000, som jeg fik med Lise Lotte, som jeg var gift med fra 1995 til 2004.

I dag er jeg kæreste med Tina, som er fra Faaborg, hun har også 2 børn, samt forældre, og en bror, så på den måde er min familie selvfølgelig blevet udvidet.

Og så har jeg selvfølgelig Rosie – hun er en blanding af en Cavalier King Charles og en Cocker Spaniel – i gamle dag hed det et gadekryds – i dag kalder man sådan en for en Cockalier.

Men humlen i det er, at hun er jo mit barn nr 3, og da hun efterhånden er blevet 11 år, så frygter jeg selvfølgelig for den dag, hvor jeg skal af med hende.

Jeg har haft en god og tryg opvækst, fra den gang hvor Tullebølle husede en skole til og med 7 klasse.

Her legede vi på gaden – vi var mange unger i Pellemarken dengang.

Skoletiden skiftede fra Tullebølle til Snøde skole, som I dag er det som hedder Nordskolen. Den var dengang overbygningsskole i det daværende Tranekær kommune.

Da den tid var overstået efter 10 klasse i 1988, kom jeg på Svendborg Gymnasium hvor jeg blev matematisk samfundsfaglig student i 1991.

Samfundsinteressen har holdt ved resten af livet, og var nok det jeg kunne tage med mig fra gymnasiet.

Så jeg har en studenter eksamen – bestemt ikke noget at prale af – men den kom dog i hus uden de store sværdslag – jeg fandt aldrig rigtig glæden ved skolegerningen i gymnasiet – i tankerne var jeg dengang allerede videre i livet. Set i bakspejlet, så havde jeg nok fået et væsentligt større udbytte af min ungdomsuddannelse, hvis jeg havde valgt f.eks. handelsskolen.

Mit arbejdsliv har været langt mere rettet imod service fag og salg end mod noget, som har haft rod i et længevarende studie.

Efter gymnasiet skulle jeg aftjene værnepligt ved livgarden, men efter en lille måneds tid rev jeg mine ledbånd over i min højre fod, og slog min ledkapsel i stykker. Efter nogle uger med benet i gips blev jeg hjemsendt, og var sygemeldt 3-4 måneder efter det.

I starten af 1992 blev jeg ansat i Postdanmark som postbud i Tranekær. Her var jeg et lille års tid, og havde stadig ikke fundet min jobmæssige vej i livet, og overvejede derfor en karriere i postvæsenet – det var inden vi fik email 🙂

Derfor kom jeg til Svendborg som var afdelingskontor for en stor del af Postdanmark på Fyn. Her kom jeg bl.a. til at sidde i en økonomi og planlægningsafdeling, og havde også andre forskellige opgaver. Men da de på daværende tidspunkt ikke havde nogen formel uddannelse man kunne tage, så skiftede jeg i 1996 til Codan forsikring, hvor jeg har taget en assurandør uddannelse – det er hvad der i dag svarer til en bachelor uddannelse.

Jeg var i Codan frem til 2001, og blev herefter pensionskonsultent i ALKA – her fyrede de os alle i september 2001, og jeg kom til Topdanmark fra 2002.

Først som pensionskonsulet, senere skiftede jeg til at blive landbrugsassurandør, senere erhvervs assurandør.

I 2010 kunne jeg tænke mig, at prøve noget andet, og søgte derfor job som Forsikringsmægler. Skiftede derfor til det daværende Dahlberg Assurance, som er et forsikringsmæglerfirma.

Her blev jeg også uddannet som Forsikringsmægler, og var ansat ved Dahlberg indtil de i slutningen af 2015 blev fusioneret/omdannet til det som hedder Søderberg og Partners.

I den forbindelse blev jeg fritstillet, og fik en fin fratrædelsesaftale.

Jeg fik relativt hurtigt nyt job – jeg kom tilbage til landsbrugsafdelingen i Topdanmark, hvor jeg startede i 2016, og har været siden – i dag er vi kommet til at hedde Topdanmark en del af IF forsikring, men arbejdet og kollegaerne er de samme.

Imellem de 2 job i slutningen af 2015, så gik jeg jo hjemme, og ”grænserne væltede”, så derfor tog jeg job som nattevagt på asylcentret i Tullebølle.

Det var sundt at prøve noget helt andet, og ikke mindst gav det et stort indblik i, hvordan det er at være flygtning.

Det var et job, som var meget givende – det afkræftede fordomme, men bekræftede også fordomme. Ikke mindst i forhold til, hvordan vi som samfund – i bureaukratiets navn anvender skatteborgernes penge helt tåbeligt, og hvordan bureaukratiet lever i bedste velgående i Danmark. Bare fordi man kan!

Jeg har været engageret i foreningslivet siden jeg var 18 år gammel bl.a. i Tranekær Tullebølle idrætsforening, Tullebøllehallen, Rudkøbing Håndboldklub og Radio Langeland.

Jeg er stadig aktiv bl.a. i Radio Langeland – jeg elsker at tale med andre mennesker og høre deres historier, så nyder derfor også at lave lokalradio, men da det politiske virke tager en del tid, så bliver det desværre ikke til så meget.

I en del år var jeg engageret i den daværende Langelands festival, og har mange gode venner derfra – bl.a. en lille gruppe på en 4-5 personer, som jeg stadig ses med jævnligt – vi tager så på bl.a. Jelling festival, og vi har også været på Heartland og været frivillige.

De sidste 2 år har jeg været meget engageret i NÆR festival på Broløkke, som er en ren charity festival til fordel for de vildeste fugle. Her har jeg stået for, at finde firvillige.

På feriefronten har jeg i en del år været en af dem, som har kørt med campingvogn, særligt da mine børn var små. Derudover har jeg altid nydt og nyder stadig at stå på ski.

Jeg har igennem mine børns barndom taget dem med på mange skiture. Selvom de er blevet gamle, så tager vi stadig afsted sammen, og de ture, hvor de er med på, nyder jeg ekstra meget.

De sidste 15 år har jeg også haft en lille båd – jeg nyder at være på vandet – det giver mig ro. Det er her jeg slapper bedst af. Vi sejler sjældent så langt, men jeg elsker at se vores ø fra vandet – det bliver jeg faktisk aldrig træt af. Ligesom det at besøge Strynø også giver ro i sjælen.

Langeland er og bliver mit hjem – jeg elsker vores ro, vores skønne natur – her hvor skov og strand flere steder går ud i et, fordi vi er den smalle ø vi er.

Jeg er enormt stolt over Langeland, og ikke mindst alt det vi kan herovre, selvom vi på flere områder er et lilleput samfund.

Herovre får vi selv tingene til at ske!

Politisk blev jeg for alvor da jeg som 30 årig meldte mig ind hos de konservative.

Jeg har klart været mest aktiv på den organisatoriske del af det politiske arbejde igennem årene.

Jeg var vælgerforeningsformand for Langeland i perioden 2002 til 2013. I bestyrelsen for vælgerforeningen fra 2017 til 2019.

Fra april 2019 var jeg Storkredsformand for de Konservative på Fyn, og sad med i partiets hovedbestyrelse frem til jeg stoppede som Formand for Fyns Storkreds i 2024.

Jeg har de senere år som kandidat og valgt kommunalbestyrelsesmedlem fået en stadig større politisk rolle.

Jeg var udpeget bestyrelsesmedlem i Langeland Forsyning  2018-22 og formand for Erhverv- kultur- og turismeudvalget 2022-2024.

Jeg er klar til det næste skridt.

Jeg er klar til at tage ansvar og skabe et Langeland bygget på vores stolte traditioner men også med nye visioner.

Jeg vil samarbejde, være i dialog og udvikle netværk på og udenfor vores ø, men jeg er ikke bange for at træffe beslutninger, være en effektiv leder og skabe god energi blandt ansatte.

Jeg er klar til at være din borgmester!